Middelfart, 2. maj 2023
Har du erfaring inden for salg og en god teknisk forståelse? Er du selvstændig, udadvendt og god til at skabe langvarige relationer? Så har du nu mulighed for at blive en del af en spændende organisation i udvikling.
Vi søger en Technical Account Manager til salg af slangeløsninger og slangetilbehør. Med god sparring fra dine kollegaer, er det dit ansvar at varetage, vejlede og vedligeholde dit eget segment og kundekreds.
De til stillingen hørende opgaver:
Vi forestiller os du har baggrund i en teknisk forretning, eller inden for salg af tekniske produkter. Alternativt kender du brancherne indefra, og kunne være interesseret i at sadle om. Vigtigst af alt er, at du har en god teknisk og kommerciel forståelse og er nysgerrig på at forstå produkterne og deres anvendelse samt er i stand til at formidle det til din målgruppe.
Du arbejder løsningsorienteret og selvstændigt og har en ydmyg tilgang til kunden, samtidig med at du kan forstå og efterleve deres behov og er indstillet på at gå langt for at imødekomme dem. Du motiveres af at gøre noget ekstra for kunden.
Du skal have lyst til at repræsentere Fontenay og TESS i markedet og videreførelse af vores værdier om kvalitet, sikkerhed og god service skal være en naturlig del af dit arbejde.
Du bliver en del af en sund forretning og en god arbejdsplads. Du får 9 tætte og kompetente kollegaer som alle bidrager til et positivt arbejdsmiljø med stor trivsel. Du bliver også en del af TESS Danmark A/S som, udover Fontenay i Middelfart, består to andre afdelinger i hhv. Esbjerg og Frederikshavn.
Vi hjælper dig godt i gang med et grundigt introduktionsforløb med oplæring i produkter og løsninger, organisationen, systemer og de brancher vi bevæger os i.
Gage og ansættelsesforhold vil blive forhandlet individuelt.
Fontenay A/S er en grossist virksomhed med placering i Middelfart. Vi bevæger os hovedsageligt indenfor tre primære områder: Slanger og slangetilbehør, udstyr til proces- og tankanlæg og udstyr til tankvogne. Du vil blive en del af ”slanger og slangetilbehør”, hvor vi sælger sikre- og tekniske slangeløsninger med kunden i fokus. Vores vigtigste opgave er at sørge for at kunden bliver kompetent vejledt i deres valg af løsning.
Vi er en del af TESS, som er en større norsk koncern med i alt tre danske afdelinger placeret i Esbjerg, Frederikshavn og Middelfart. Du vil blive en del af vores Middelfart afdeling.
Så send din ansøgning og dit CV til cbs@fontenay.dk. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Christian på +45 7620 1281.
Vi afholder løbende samtaler og afslutter processen når vi har fundet den rette person.