Nyt Food & Pharma-katalog – sammenhæng og pålidelig drift

TESS Danmark lancerer nyt katalog med slangeløsninger til fødevare- og pharmaindustrien. Her har vi samlet produkter, dokumentation og viden til produktionsmiljøer, hvor hygiejne, sporbarhed og driftssikkerhed er afgørende.

I fødevare- og pharmaindustrien er slanger og koblinger en aktiv del af processen. Materialevalg, rengøring, temperatur, kemisk påvirkning og den rigtige forbindelse har betydning for både produktkvalitet og en stabil produktion. Derfor handler den rigtige løsning om langt mere end den enkelte slange. 

I vores nye Food & Pharma-katalog har vi samlet vores løsninger og erfaring på området. Kataloget giver blandt andet et overblik over slanger til transport af fødevarer og drikkevarer, rengøring, CIP/SIP, drikkevand og aflæsning af kemi samt vores udvalg af mejerikoblinger, tri-clamps, PTFE-linede koblinger og andre specialløsninger.

Fra komponent til færdig løsning

Hos TESS tager vi udgangspunkt i den konkrete applikation. Vi leverer færdigmonterede og afprøvede slangeløsninger, hvor slange, koblinger og øvrige komponenter er sammensat til de faktiske driftsforhold. Det kan være krav til temperatur og tryk, rengøringsprocedurer, kemisk resistens eller særlige krav til materialer og dokumentation. 

Vi lagerfører samtidig en række løsninger til hurtig levering, herunder PTFE-slanger med PTFE-linede koblinger, ATEX-godkendte aflæsseslanger samt CIP- og SIP-slanger. Når en standardløsning ikke dækker behovet, kan vi udvikle en kundetilpasset opbygning. 

Dokumentation og sporbarhed hele vejen

Dokumentation er en integreret del af løsningen. Afhængigt af produkt og krav kan vi levere dokumentationspakker med blandt andet 3.1-materialecertifikater, tegninger, styklister, overensstemmelseserklæringer og migrationstest. Slanger kan spores via produktdata, produktionsuge, år og batchnummer, mens den færdige montage identificeres og knyttes til den relevante dokumentation. Hver slange kontrolleres og trykprøves efter montering. 

Kataloget indeholder også vejledning om rengøring af fødevareslanger og viser, hvordan valg af materialer, hygiejniske koblinger og korrekt opbyggede forbindelser kan understøtte et sikkert og kontrolleret flow gennem produktionen.

Det hele er samlet i vores nye Food & Pharma-katalog – med fokus på sammenhæng, dokumentation og pålidelig drift.

 

Middelfart  05. oktober 2026