Her på siden kan du finde de seneste nyheder fra Fontenay A/S.
At vi gør alt for at sikre en høj kvalitet i vores drift og daglige arbejde er ikke noget nyt. Det har vi altid vægtet højt. Til gengæld er det nyt at vi har fået et bevis på det. Nu kan vi officielt kalde os ISO 9001:2015 certificeret, og det er vi stolte af.
Vi er vant til at håndtere høje krav til kvalitet. Mange af de serviceydelser og produkter vi leverer, leveres med krav om fuld sporbarhed, fødevaregodkendelse, materiale certifikater, eller tilsvarende tekniske foranstaltninger som kræver kvalitetssikring, strømlining og systemer igennem kerneprocesserne. Derfor har vi i mange år arbejdet på at integrere kvalitetssystemer dybt i vores processer. Certificeringen er et bevis herpå.
Maj 2023
Vi søger en Technical Account Manager til salg af slangeløsninger og slangetilbehør, hovedsageligt til slamsuger-, vandbehandling-, og bioenergibranchen. Med god sparring fra dine kollegaer, bliver det dit ansvar at varetage, vejlede og vedligeholde dit eget segment og kundekreds.
Du bliver en del af en sund forretning og en god, stabil arbejdsplads. Du får 9 tætte og kompetente kollegaer som alle bidrager til et positivt arbejdsmiljø med stor trivsel. Du bliver også en del af TESS Danmark A/S som, udover Fontenay i Middelfart, består to andre afdelinger i hhv. Esbjerg og Frederikshavn.
Maj 2023
Tak for opbakningen til demonstrationen af vores spuledyse sortiment - og for en rigtig god dag.
Den 21. september afholdte vi, med stor succes, "åbenhus arrangement", hvor vores leverandør af spuledyser KEG Kanalreinigungstechnik GmbH havde rullet sin produktbus i stilling, og sat dagen af til fremvisning af deres store sortiment i alt fra almindelige spuledyser til rodskærer, vibrationsdyser, rambodyser, sandslæder og kameradyser ("den seende dyse") og meget mere. For at gøre demonstrationen mere spændende, stillede Norva 24 en spulebil til rådighed til demonstration af spuledyserne, så de også kunne ses i aktion.
Vi var værter med morgenmad, grillpølser og eftermiddagskage. Et både hyggeligt og lærerigt arrangement med god opbakning fra såvel nye som eksisterende samarbejdspartnere, som vi kommer til at gentage igen en anden gang.
September 2022
I maj måned har vi ikke bare ét, men to jubilæer at fejre.
Uffe de Fontenay kan den 16. maj 2022 fejre at det er 30 år siden, han startede som selvstændig forhandler af slanger og sikkerhedsudstyr i det, der kort efter blev til Fontenay. Uffe er lykkedes med at opbygge en god, sund og solid forretning og en fantastisk arbejdsplads.
Desuden kan vores lagerchef Kent Hansen den 1. maj 2022 fejre 10 års jubilæum. Kent er yderst værdsat af både kunder og kollegaer, og kendes for hans altid gode humør, omsorgsfulde og imødekommende personlighed og for god, tro og pålidelig arbejdsmoral igennem mange år.
Maj 2022
Både TESS og Fontenay leverer slanger og komponenter til industrien samt samler, tryktester og servicerer slanger. Nu bliver de to virksomheder til én for at give kunderne en endnu stærkere samarbejdspartner.
TESS Danmark har pr. 9. marts overtaget Fontenay A/S. De to slangespecialister har produktporteføljer, der på mange områder supplerer hinanden og giver TESS endnu flere ben at stå på, ikke mindst på det danske marked. Overtagelsen vil fremover give kunder i begge virksomheder de bedste og mest innovative produkter og løsninger.
Hos Fontenay er vi desuden meget begejstrede for at få adgang til et STORT varelager.
Marts 2022
Nu kan vi præsentere vores nye webshop
Med et personligt login kan du se dine nettopriser på hele vores online sortiment, bestille varer og gemme ordrekladder til hurtig genbestilling. Du kan også bruge vores "hurtig tilføj" funktion til at ligge de varer i kurven som du allerede kender varenumrene på.
Februar 2022