Middelfart 20. marts 2022

 

Fontenay bliver en del af TESS

Både TESS og Fontenay leverer slanger og komponenter til industrien samt samler, tryktester og servicerer slanger. Nu bliver de to virksomheder til én for at give kunderne en endnu stærkere samarbejdspartner.

 

TESS Danmark har pr. 9. marts overtaget Fontenay A/S. De to slangespecialister har produktporteføljer, der på mange områder supplerer hinanden og giver TESS endnu flere ben at stå på, ikke mindst på det danske marked. Overtagelsen vil fremover give kunder i begge virksomheder de bedste og mest innovative produkter og løsninger.

Den tidligere ejer i Fontenay A/S, Uffe de Fontenay, ser salget som et udtryk for rettidig omhu:

”Vi har i Fontenay A/S gennem de seneste år konsolideret vores position i markedet og tiden er inde til at tilføre virksomheden flere muskler i form af kapital og viden, så vi kan vækste. Det får vi med TESS i ryggen. Jeg har valgt TESS, fordi det har været vigtigt for mig at finde en køber, som kan planlægge langsigtet og vil videreføre alle aktiviteter til glæde for kunder og leverandører”, fortæller han.

 

Uffe de Fontenay har solgt Fontenay A/S til TESS. Fremover sidder Michael Larsen i direktørstolen. Fra Venstre: Bent-Ole Hilbert, Michael Larsen, Uffe de Fontenay og Sebastian Kongslund Nielsen

Uffe de Fontenay har solgt Fontenay A/S til TESS. Fremover sidder Michael Larsen i direktørstolen. Fra Venstre: Bent-Ole Hilbert, Michael Larsen, Uffe de Fontenay og Sebastian Kongslund Nielsen

Styrker forretningen nationalt og internationalt

TESS, som er et privatejet norsk selskab med globale aktiviteter, er en af Europas største leverandører af slanger og tilhørende services. TESS’ værdigrundlag bygger på ordentlighed og uafhængighed, som matcher Fontenays værdier. TESS skal gennem kontinuerlig vækst sikre og udvikle gode arbejdspladser og med opkøbet af Fontenay opnår man en ny milepæl i vækststrategien for TESS på det danske marked.

Både Fontenays og TESS’ kunder efterspørger høj kvalitet, fleksibilitet og lokal tilstedeværelse. Med overtagelsen kan vi sammen tilbyde eksisterende og fremtidige kunder et endnu bredere spekter af services og tjenester. Vi glæder os meget til at få Uffe og hans yderst kompetente medarbejde med på holdet i TESS Danmark”, siger direktør i TESS Danmark Michael Larsen, som også sætter sig i direktørstolen fremadrettet.

 

Fontenay bliver i Middelfart

Det er en stærk spiller, der overtager Fontenay. Opkøbet betyder dog ikke store ændringer for medarbejdere og kunder i Fontenay.

TESS er en virksomhed, som holder fast i styrkerne i de virksomheder, de overtager, og overfører til den øvrige del af forretningen. De har hele tiden fokus på at udvikle, og det er vigtigt for mig", fortæller Uffe de Fontenay, som glæder sig over at være en del af TESS.

Selvom TESS har afdelinger i Esbjerg og Frederikshavn, så bliver Fontenay i Middelfart med Uffe de Fontenay på holdet.

 

For mere information kontakt Uffe de Fontenay, tlf. 7620 1280 - ufo@fontenay.dk eller Michael Larsen, 8182 5910 - mil@tess.eu