Vi har alle typer af slanger til tankvogne på lager, bl.a. suge- og trykslanger, frit afløbsslanger til olie- og benzin, COP slanger (dataoverførselsslanger) og rulleslanger. Vi monterer selv koblingerne og trykprøver de færdigkonfektionerede slanger. Derfor kan vi levere hurtigt.
Vi har slanger og koblinger til de fleste medier på lager. Skal du transportere kemi, olie, benzin, pulver, granulat, tørstoffer (alt fra cement til fødevarer) eller andet, har vi det på lager, så du kan komme hurtigt videre.
Udover slanger og koblinger, finder du også lamel- og skruekompressorer samt oliekølere i den absolut bedste kvalitet.
Her finder du et "online katalog" med en lille beskrivelse af de mest anvendte produkter, samt link til produktsiden, hvor du kan læse mere.
- Kompositslanger: FuelLine, MultiLine & Chemline
- Gummislanger: Olieslanger
- Gummislanger: Levnedsmiddelslanger
- Koblinger og andet tilbehør
- Kompressorer og oliekølere
Så kontakt Sebastian, som er ansvarlig for
alt udstyr til tankvognstransport
Sebastian K. Nielsen
Technical Key Account Manager
med 10 års ansættelse og
17 års brancheerfaring
Vi har udvidet vores tidligere "slamsuger katalog" til også at indeholde en sektion til olie- og benzin transport, kemi- & levnedsmiddel transport samt pulvertransport. Kataloget er tydeligt opdelt i sektioner, så du let kan finde de slanger og koblinger som passer til det medie du transporterer.
Kataloget er i A5-format, hvilket gør det nemt at medbringe i bilen. Hvis du ønsker en trykt udgave, kan du bestille det på vores produktkatalogside. Kataloget kan naturligvis også downloades som PDF.
Vi har igennem mange år tilbudt en bred vifte af produkter, der er nøje udvalgt for at sikre, at vores kunder får den bedste kvalitet til den mest overkommelige pris. Uanset om du leder efter slanger til transport af olie, benzin, kemikalier eller levnedsmidler vil du finde det i vores katalog.
Vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder den bedste service og de bedste produkter på markedet. Kontakt os i dag for at lære mere om vores sortiment og hvordan vi kan hjælpe dig.
Kompositslanger fra Fuelline serien er ideel til olie- og benzinbiler. Det er en super let og ultra fleksibel serie af kompositslanger bestående af en polypropylene innerliner og PVC coated polyester cover. I serien findes både en trykslange (FuelLine 2031) som tåler 16 bars arbejdstryk samt en super fleksibel og let fritafløbsslange (FuelLine Light 2002).
FuelLine 2031 anvendes typisk mellem forvogn og hænger imens FuelLine Light 2002 udmærker sig som en ultra let og fleksibel fritafløbsslange (fås også med dataoverførsel). FuelLine serien kan desuden suppleres af VapourLine 2042 som er en vapourrecovery/dampretur slange til returføring af dampe fra benzintanken.
FuelLine 2031 PP/AG / FuelLine Light 2002 PP/AA / VapourLine 2042 PP/AG
MultiLine 1031 er en super fleksibel, let og holdbar suge- og trykslanger til olie- og benzin samt lette kemikalier. Slangen tåler op til 14 bar arbejdstryk samt fuld vakuum (-0,9 bar). Slangen tåler temperaturer fra -30°C til +100°C. Har du brug for en slanger der tåler højere temperaturer så er vores MultiLine HT 1241 med E-CTFE innerliner det oplagte valg.
MultiLine 1031 PP/GG / MultiLine HT 1241 E-CTFE/GG
En slange fra Chemline serien er et godt valg hvis du transporterer kemikalier. Eksempelvis er Chemline 3084 PP/PS velegnet til kemi som er aggresiv mod rustfri stål, da den har en PP-coated indvendig spiral mens Chemline 4144 PTFE/SS har en PTFE innerliner, som gør den fødevaregodkendt.
Serien består af 5 forskellige kompositslanger, inkl. en højtemperatur slange med PTFE innerliner. Vi hjælper gerne med at finde den rette kemislange til formålet.
ChemLine 4144 PTFE/SS
ChemLine HT 4114 PTFE/SS
ChemLine 4084 PP/SS
Chemline 4081 PP/SG
Chemline 3084 PP/PS
En olieslange fra NAFTA-serien er det oplagte valg hvis du skal bruge en slidstærk og holdbar suge- og trykslange, f.eks. til læsning/aflæsning af olie. Den sorte, glatte, syntetiske gummi gør slangen velegnet til mineral olie produkter og olie produkter med op til 50%/60% aromater. Slangerne er med antistatisk tråd.
NAFTA 10 kommer i størrelserne 2" og 3" og NAFTA 16 kommer i 4".
NAFTA 10 olieslange 2" og 3" / NAFTA 16 olieslange 4"
Let suge- og trykslange til mineralolieprodukter med max. 50% aromater. Slangen er yderst slidstærk og holdbar.
Olieslangen kommer i 1", 1 1/4", 1 1/2" og 2".
Rulleslange/trykslange til mineralolieprodukter med max. 55% aromater.
Fødevaregodkendt UPE suge- og trykslange særlig velegnet til syre, ludprodukter, opløsningsmidler samt organiske forbindelser som alkohol, ketone, animalske- og vegatabilske fødevarer samt alkoholiske drikke. Bestandig over for ca. 95% af alle kemiske produkter.
Fødevaregodkendt NBR suge- og trykslange til olie og fede levnedsmidler af vegabilt og animalsk oprindelse herunder mælk og mejeriprodukter.
TW koblinger er assymetriske koblinger som bruges til transport af væsker, fast materiale og gasser (med undtagelse af damp og flydende gasser).
Hunkoblingen (MK) samles med hankoblingen (VK) af samme størrelse. Låsehåndtaget sikrer at samlingen holdes låst trods vibrationer.
Tørkoblinger, også kaldet Dry Disconnect Couplings, i højeste kvalitet. Koblingerne lukker helt tæt ved til- og frakobling og er derfor ideelle hvor der stilles høje krav til sikkerhed fordi der ikke er risiko for spild.
Koblingerne i rustfri stål er ideelle til transport af kemi eller i korrosive miljøer. Koblingerne fås desuden i messing og aluminium som bl.a. anvendes til transport af olie.
Koblingerne kan kodes efter behov.
Vi samler koblingerne for dig - uden at det koster ekstra.
Vi har de fleste typer af koblinger på lager, og vi samler dem gerne for dig. Vi opretter dem som varenummer, så det er nemt og hurtigt at genbestille når behovet opstår.
Skal de monteres på en slange klarer vi også det.
API skaller anvendes hovedsageligt til fritafløb olie- og benzin fra tankvogn til tank på tankstationer.
Pistolventiler er et nødvendigt redskab til overførsel af store mængder brændstof eller fyringsolie.
Pistolventilerne fås i forskellige mærker og størrelser.
Vi hjælper gerne med at finde den rigtige løsning.
Skueglas anvendes, hvor du har brug for at holde øje med mediets flow og kvalitet. Skueglas fås i forskellige udformninger og størrelser og kan også leveres med flowindikator.
Lamelkompressoren anvendes til overflytning af flydende medier såsom kemikalier, syre, levnedsmidler. Er et super alternativ til en dyr og tung pumpe. Lamelkompressoren monteres nemt på bilen og kræver meget lidt plads.
Fås desuden med hydraulik motor for nemmere montering.
Vores skruekompressor er en yderst driftssikker, og oliefri, løsning til aflæsning af bulkmateriale såsom sand, plastgranulat, cement, pulver, foderstoffer og mel.
Kompressorerne er højtydende og kan flytte op til 1000m3 i timen.
En letvægts ”alt i en” oliekøler i den absolut bedste kvalitet. Den er yderst velegnet hvor pladsen er træng og du ønsker at undgå en stor og tung olietank. Hydrapak cirkulerer og nedkøler olien så du kan nøjes med oliekølerens integrerede oliebeholder på 11 liter.
Benyttes ofte i forbindelse med lamelkompressorer (F.eks. GD150 eller GD175), skruekompressorer (f.eks. XK 12 eller XK 18) eller walking floor.
Fandt du ikke det du søgte? Så husk at Sebastian sidder klar til at hjælpe dig. Sebastian har 17 års erfaring og han deler gerne ud af den.
For at sikre hurtig levering, monterer vi selv koblinger og trykprøver de færdige slanger.
Vi har de fleste slanger på lager. Hvis du giver os et kald, kan vi have dem klar, så du bare kan svinge ind forbi næste gang du er ude at køre.
Alle trykslanger som monteres med koblinger eller studse af Fontenay, enten dorntestes eller trykprøves afhængig af type. Vi trykprøver jf. gældende standarder.
Vi tilbyder endda en Hose Management aftale, hvor vi efterfølgende kan efterse, trykprøve og servicere slangerne.
Hos os får du altid produkter i en god og normret kvalitet.
Vi har fuldsporbarhed på vores produkter, og vi sender altid certifikater med på de slanger hvor det er nødvendigt.